Elektronisk adgangskontrol til erhverv og boligselskaber
I bygninger, hvor mange mennesker færdes på forskellige tidspunkter af døgnet, fx som enten medarbejder, beboer eller gæst i virksomheder og boligforeninger, er der brug for sikkerhed og tryghed. Elektronisk adgangskontrol er et elektronisk låsesystem, som gør det nemt for dig at styre, hvem der har adgang til bygningerne og hvornår. Adgangskontrollen erstatter nøglen med enten brik, ID-kort, kode eller fingeraftryk og er en fordelagtig måde at slippe af med de traditionelle nøgler på.
Med elektronisk adgangskontrol bestemmer I selv, hvem der har adgang og hvornår.
Med elektronisk adgangskontrol kan I:
- Nemt administrere adgang for medarbejdere eller beboere.
- Se, hvornår medarbejderne har været inde og ude af bygningerne.
- Hurtigt oprette og slette brugere, hvis medarbejdere stopper, beboere flytter eller kort bliver væk.
- Differentiere adgang, så visse rum kun er tilgængelige for nøglemedarbejdere, fx serverrum eller rum med særligt værdifuldt varelager.
- Tilgå systemet alle steder fra.
- Slippe for at vedligeholde computere og servere, fordi systemet kan være lavet som en sikker cloudløsning.
- Hvis der opstår brand, kan I se, hvor mange medarbejdere eller beboere, der er i bygningen.
Administrer selv, eller lad os gøre det for dig
Når den elektroniske adgangskontrol er installeret, kan du få din egen profil på en hjemmeside, hvor du kan administrere alt selv. Hvis du gerne vil slippe helt for administration, kan vi styre adgangskontrollen for dig. Vi opretter brugere, og medarbejderne henter blot deres adgangskort i jeres reception, når det er klar.
Få et komplet adgangskontrolsystem
Har du andre sikringssystemer i virksomheden, kan du koble adgangskontrollen sammen med dem i et intelligent sikringssystem, som spiller sammen med fx tyverialarm og videoovervågning. I boligforeninger kan adgangskontrollen kobles sammen med dørtelefoni, som giver beboerne endnu større tryghed.
Adgangskontrollen kan altid tilpasses, opgraderes og udvides, hvis virksomhedens eller boligforeningens behov ændrer sig.
Det er ikke kun er de store koncerner, som bruger elektronisk adgangskontrol. Der findes også løsninger til mindre virksomheder, som blot har brug for adgangskontrol på en enkelt dør.