Ansvarlighed – CSR
I ZIPP systems interesserer vi os for, hvordan vores måde at drive virksomhed på har betydning, både i det omkringliggende samfund og for det enkelte individ.
Vi ser vores arbejde med at støtte mennesker som særligt vigtigt, og gør os umage for at bidrage til det lokale og globale samfund ved at integrere sociale og miljømæssige hensyn i vores forretning.
Vi har udvalgt 3 indsatsområder, som vi har fokus på:
Vi bidrager til uddannelse, praktik og skånejob
En del af det ansvar, vi har som virksomhed i håndværksfag, er at styrke faget med kvalitetsuddannelse. Derfor bidrager vi til at uddanne fremtidens arbejdskraft og har løbende Kommunikationselektrikerlærlinge. Vi gør en stor indsats for at give vores lærlinge alsidige udfordringer, som støtter op om faget og skaber kvalitetsbevidste og professionelle håndværkere.
Ud over uddannelsesforløb for lærlinge, samarbejder vi med Jobcenteret om uddannelse af langtidsledige på kabelmontøruddannelsen, så de kan få en ny chance på jobmarkedet. Det betyder, at vi i perioder har praktikanter i 3 x 1 uge, som får den viden og uddannelse, der skal til, for at de kan varetage jobbet som kabelmontør og i sidste ende komme i job.
Vi tilbyder skånearbejdspladser til de, der har behov for det i det omfang, vi har mulighed for det.
Vi deler ud af vores overskud til særligt udsatte
Det er ikke alle, der er lige så heldige som andre. Hvert år rammes ca. 160 børn og unge af kræft, og dem vil vi gerne hjælpe med at gøre hverdagen lidt lettere. Hvert år deler vi derfor ud af vores overskud ved at donere en del af det til foreningen Familier med kræftramte børn. Foreningen støtter de børnefamilier, som hvert år oplever, at få vendt op og ned på hverdagen, når et barn rammes af kræft.
I 2018 valgte vi ud over den årlige donation også at donere det beløb, vi normalt bruger på julegaver til samarbejdspartnere til foreningen, fordi vi synes, at pengene er bedre brugt der.
Vi skaber en sikker og tiltalende arbejdsplads
ZIPP systems skal være et godt og sikkert sted at arbejde. Derfor sørger vi for, at vores medarbejdere har den viden og uddannelse der skal til, for at arbejdet foregår sikkert. Sammen gør hele virksomheden en indsats for, at det er rart at gå på arbejde, og at arbejdspladsens arbejdsmiljø tiltrækker dygtige kollegaer, som afspejler samfundet.